Taletid
Data
Valgmuligheder
Netværk
Anmeldelser

Wiki på telmodi.dk

App Store


App Store er en online butik, som er udviklet og ejet af Apple. Apple producerer en lang række hardware og er blandt andet kendt for iPhones, iPads og MacBooks. Hos App Store kan du købe applikationer til Apples hardware. App Store findes som applikation på alle Apples produkter, og kan yderligere findes via iTunes, som er en musiktjeneste der også er ejet af Apple. Det vil altså sige, at App Store kun virker på Apples produkter, som bruger iOS (Apples styresystem). Har du eksempelvis en Samsung telefon, kan du ikke bruge App Store.

App Store er altså udviklet til at distribuere applikationer, som kan hentes til Apples produkter. Man skal se App Store som en virtuel butik, hvor man kan gå ind og vælge præcis de produkter, man har behov for. Forsiden - som kan sammenlignes med et butiksvindue, skifter jævnligt for at holde brugere opdateret på diverse nyheder. Der findes blandt andet en session der hedder ”hot this week”, som indeholder de applikationer, som er hentet flest gange den pågældende uge. Herudover findes der en session kaldet ”new games we love”, som er spil, Apple har udvalgt. Der er yderligere en lang række andre sessioner på forsiden, som er tilpasset brugerne.

Leder du efter bestemte kategorier i App Store, kan du klikke direkte ind på dem. Det kan eksempelvis være spil, bøger, applikationer til erhverv, underholdning, uddannelse og meget andet. På den måde finder du alle applikationer, som findes under den pågældende kategori. App Store har også ’hitlister’, som er de mest populære applikationer - både betalingsapplikationer og gratis applikationer. Søger du efter noget helt konkret, kan du naturligvis også søge direkte efter den applikation, du ønsker ved at skrive navnet på den.

Når du har applikationer på din enhed, vil de løbende skulle opdatere. Du kan holde øje med hvilke applikationer der skal eller kan opdateres via App Store.
Til toppen