Taletid
Data
Valgmuligheder
Netværk
Anmeldelser

Wiki på telmodi.dk

iCloud


iCloud, eller i daglig tale, kaldt skyen, hjælper dig med at holde alle din enheder opdaterede med hinanden. iCloud er et drev, hvor du kan opbevare alle dine dokumenter. Du kan gemme din musik, dine billeder, dine kontakter, dine koder osv. Og så kan du dele dem mellem dine enheder. På den måde kan du også spare på pladsen, der er på din enhed. Så, hvis du eksempelvis har både en iPhone og en MacBook, kan du overføre de billeder, du har taget på din ferie med din iPhone, direkte til din MacBook. Det sker automatisk og uden kabler og ledninger - og uden at du overhovedet behøver at gøre noget. iCloud fungerer i princippet ligesom Dropbox, men forskellen ligger i, at processen sker automatisk med iCloud, hvorimod du med Dropbox selv skal flytte dine dokumenter. For at overførselsprocessen skal ske automatisk, skal du naturligvis være logget ind på iCloud på alle dine enheder. Det smarte ved iCloud er, at du selv kan vælge hvad du vil overføre. Vil du eksempelvis gerne have, at din MacBook gemmer dine koder, men at din iPhone ikke gør, kan du blot vælge det fra på din iPhone. Du kan også sikkerhedskopiere dine enheder med iCloud. Så når du køber noget nyt på din ene enhed, vil den automatisk være tilgængelig på den anden også.

iCloud er med til at forbedre ens enheder, forstået på den måde at de forskellige enheder ganske simpelt bliver et bedre værktøj, hvis man har flere Apple produkter og bruger iCloud. Oplevelsen bliver bedre fordi alle ens enheder er opdaterede med hinanden, og man således kan fortsætte sit arbejde fra en enhed, på en anden. Modsat kan der argumenteres for, at oplevelsen faktisk forringes, hvis man ikke bruger iCloud optimalt. En ulempe ved iCloud er nemlig, at der ikke er ret meget dataplads. Man kan naturligvis købe sig til mere plads mod et årligt beløb. Men hvis man vil synkronisere alle sine enheder med hinanden, er der langt fra nok dataplads. Hvis man har flere Apple-produkter, og vil synkronisere dem alle og samtidig tage backup, så skal man altså købe sig til lagerplads - og betale det årlige beløb.

Desuden kan alle enheder, - også dem, som ikke er produceret af Apple, bruge iCloud.
Til toppen