Taletid
Data
Valgmuligheder
Netværk
Anmeldelser

Wiki på telmodi.dk

LinkedIn


LinkedIn er et erhvervsorienteret socialt medie. Samtidig er LinkedIn verdens største faglige netværk. På LinkedIn kan du styrke din karriere ved at forbinde dine forretningsrelaterede bekendtskaber og knytte nye forbindelser. Som bruger på LinkedIn får du forskellige nyheder tilpasset til dine faglige interesser, du får adgang til andre personers profiler og CV, nyheder vedrørende jobs inden for dit område og generelt opdateringer som har til formål at øge dine faglige kompetencer.

LinkedIn åbnede officielt i maj 2003 og har 2016 over 433 millioner medlemmer over hele verden. Forretningsmændene bag LinkedIn har bred erfaring inden for området. Jeff Weiner er administrerende direktør, og ledelsesteamet består blandt andet af ledere fra Google, Microsoft, TiVo, PayPal og Yahoo!

LinkedIn bruges både af privatpersoner, men også virksomheder. Du kan eksempelvis øge kendskabet til din virksomhed via LinkedIn. Der kan her deles igangværende eller afsluttede projekter, som din virksomhed har haft. Herudover kan det også være med til at opretholde eller skabe en vis troværdighed for enten dig selv som person, eller din virksomhed.

På LinkedIn kan du deltage i forskellige faglige diskussioner, og det kan både bidrage til opmærksomhed på din profil, men også give dig autoritet. Det er i øvrigt muligt at målrette helt konkrete budskaber til udvalgte målgrupper via LinkedIn. Som bruger på LinkedIn skal du derfor være mere påpasselig med hvad du kommenterer på og hvad du kommenterer, i forhold til hvis du er på Facebook. Omgangstonen på LinkedIn er også noget anderledes fordi det har et professionelt sigte. Det er således ikke bare din familie og personlige omgangskreds, der læser dine opslag, men også din chef eller medarbejdere. Selvom du uden problemer kan bruge LinkedIn som privatperson, henvender mediet sig primært til B2B-segmentet. Altså business to business.
Til toppen