Taletid
Data
Valgmuligheder
Netværk
Anmeldelser

Wiki på telmodi.dk

SMS


SMS er en forkortelse af short message service, eller på dansk, kort besked tjeneste. En sms indeholder udelukkende tekst, og dermed ikke billeder eller lyd. Mange bruger begrebet sms når der blot menes besked. Alle mobiltelefoner, som er produceret efter 2000 kan sende sms beskeder. Det er kun meget få fastnettelefoner, som kan modtage sms beskeder. I modsætning til sms, kan mms sende billeder. En mms er forkortet af multimedia message service, og altså en multimedie besked tjeneste. De er derfor ikke afgrænset til kun at indeholde tekst, men kan også indeholde billeder eller lyde. I dag er de fleste telefonabonnementer inklusiv ubegrænset sms og mms, så man som forbruger ikke behøver tænke længere over hvor mange beskeder, der sendes.

Der findes i dag andre beskedtjenester end sms og mms. Et eksempel herpå er iMessage, som sender beskeder - disse kan både indeholde lyd, tekst og billeder, over nettet. På den måde bruges der data når der sendes en besked, og hvis du således kun har data inkluderet i dit mobilabonnement, og ikke ubegrænset sms eksempelvis, vil det være en fordel at bruge iMessage. iMessage er dog begrænset til Apples produkter. Du kan derfor heller ikke sende en iMessage fra en iPhone, til en Samsung eksempelvis. Af universelle beskedtjenester kan nævnes Facebooks Messenger, WhatsApp og Skype. For at sende beskeder via Messenger skal du blot have en Facebook-bruger og adgang til internettet. Messenger kan bruges af alle mobilmodeller og du kan sagtens sende gruppebeskeder. Vil du sende beskeder via WhatsApp skal du også have adgang til internet, men det kræver ikke en bruger. Du skal blot hente en applikation ned på din telefon, og du vil blive tilkoblet via dit telefonnummer. Skype kræver derimod en bruger, men det er gratis at oprette sig, ligesom de andre nævnte tjenester er. Vil du sende beskeder med Skype, skal du også have adgang til internet, og du kan i øvrigt sende gruppebeskeder, hvis der er flere som skal have samme informationer.
Til toppen