Taletid
Data
Valgmuligheder
Netværk
Anmeldelser

Wiki på telmodi.dk

Udlandstelefoni


Udlandstelefoni er, som ordet indikerer, telefoni i udlandet. Hos de fleste udbydere, skal du tilmelde dig udlandstelefoni før du kan bruge din telefon i udlandet.

Når du er tilmeldt udlandstelefoni, kan du både bruge din telefon, hvis du skal på ferie, forretningsrejse eller andet i udlandet. Du kan også bruge din mobiltelefon i Danmark til at kontakte personer i udlandet.

Tidligere har taksterne på udlandstelefoni været meget høje, men i takt med at konkurrencen stiger, falder priserne. Det er dog altid en god idé, at tjekke priserne for udlandstelefoni inden du kaster dig ud i, at foretage lange opkald og sende massevis af sms’er til eller fra udlandet.

Rejser du i udlandet, skal du være opmærksom på, at mobilsvareren er slået til. Det vil sige, at hvis der bliver ringet til din telefon, stilles vedkommende videre, og det er dig, der ender med regningen for to opkald; opkaldet fra Danmark til din telefon, og opkaldet fra din telefon. Dette gælder dog kun, hvis du befinder dig uden for EU's grænser. Befinder du dig i et EU-land, er der ingen ekstra omkostninger, hvis nogen indtaler en telefonsvarerbesked. Men du skal alligevel være opmærksom på, at du er på udenlandsk net, og at det kan koste mere end det danske net.

Er du i Danmark og foretager opkald til udlandet, betaler du selv for dit opkald, og vedkommende du ringer til, betaler for at modtage opkaldet. Du skal altid huske, at indtaste landekoden, når du vil ringe til udlandet.

Data i udlandet kan også hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke har fået tilmeldt en pakke med en mængde data, der kan bruges i udlandet. De fleste mobilselskaber vil dog spærre for adgang til data når du har brugt en vis mængde. Hvis du ikke er tilmeldt en pakke med data i udlandet, kan du med fordel finde caféer, hoteller eller andre steder, hvor du kan komme gratis på WiFi.
Til toppen