Googles efterhånden aldeles velkendte mobilstyresystem Android, har på bare et år fået hele 400 millioner nye brugere. Det betyder at Android dominere mobilverdenen totalt, også selvom Apple netop har lanceret deres nyeste opdatering af iOS styresystemet.
Man må derfor sige at det er gået frem med stormskridt for internetgiganten Google, som i 2005 købte mobilstyresystemet Android. Nu har Android styresystemet nået deres hidtil største brugerskare, på hele 1,4 milliarder aktive brugere.
Det betyder altså, at ikke mindre end fire ud af fem nye smartphonetelefoner der bliver solgt i dag, kommer fra en fabrikant der anvender Android. Android bliver ligeledes også brugt på tavle-PCer og ydermere på de nyeste fladskærmsfjernsyn fra blandt andet Phillips og Sony.
At antallet af aktive brugere er sket på rekord tid, er næsten ikke til at forstå. For siden maj 2014, altså lidt over et år siden, har Googles Android styresystem fået hele 400 millioner nye brugere, fortæller den nyudnævnte topchef for alle Googles internetaktiviteter, Sundar Pichai.
Google øger markedsandele
Googles markedsandel er i forvejen stor, men med en så gevaldig stigning i brugere af Android, ser den ikke ud til at skrumpe. På verdensplan anvender omkring 83 procent af smartphoneområdet Android, og 66 procent på tavle-PC området. I Danmark er det lidt anderledes, hvor det kun er 61 procent af alle smartphonetleefoner og 51 procent af alle tavle-PCer, viser tal fra analysehuset IDC. Dog er Android stadig dominerende her hjemme med over halvdelen af markedet, hvorefter Apple og deres styresystem iOS kommer haltende efter.
Den stigende markedandel for Google og Android brugere er at finde i østen. I Indonesien og Vietnam er antallet af Android-brugere ifølge Google fordoblet på bare et år. Mobilmarkederne der, er endnu ikke så mættede som i vesten, og derfor får mange nu deres første smartphonetelefon.
Android er altafgørende for Google og deres fremtidige strategi, der går ud på at sikre sig annonceindtægter, efterhånden som trafikken skifter fra PCer til mobilt udstyr, som smartphones og tavle-PCer. Googles største indtægtskilde er nemlig fra annoncesalg, og med kontrollen over Android kan Google få et endu bedre indblik i de enkelte brugeres måde at anvende Android på. Google gør altså hvad de kan for, at styre deres forbrugere helt ned til sidste geled. Det samme gælder for de andre store mobilproducenter, her specielt Apple.
EU og USA hvor Google er en fremtræden spiller på markedet, har kastet sig over at undersøge hvorvidt påstande om, at Google udnytter Android til at fremme og sikre egne tjenester. Det skyldes at næsten alle mobilproducenter i dag, på en eller anden måde skal skyde genvej forbi Android for, at få en fremtræden plads på markedet for telefoner og tavle-PCer. Konkurrencemyndighederne i EU og USA ser derfor en fare for, at Google holder alle konkurrenter ude. Derfor bliver der nu stillet skarpt på Google, og deres brug af Android.
Dog må man give Google, at 400 millioner nye brugere må være rekord på blot ét år.