Har du en god idé, og drømmer du om at udføre den via en applikation? Så læs med videre her, og få gode ideer til hvordan du kan udføre denne drøm ved hjælp fra forskellige apps eller internetsider. Det behøver nemlig ikke at koste en formue, hvis du gerne vil lave din egen applikation.
Med disse forskellige apps og sider, kan du få hjælp til at lave din helt egen app.
Appafolio
Med Appafolio kan du lave din egen app med blot tre små trin.
- Tilføj et ikon til din app
- Opsæt din apps indhold: billeder, tekst etc.
- Din app er færdig.
Appafolio er god, hvis du vil lave simple apps. Hvis du vil lave en mere kompliceret app med mange funktioner, kan Appafolio ikke anbefales.
Appmakr
Appmakr fungerer stort set lige som Appafolio. Her har du bare mulighed for at lave flere funktioner og features.
- Vælg om du vil lave en app til Android eller Iphone
- Følg deres 7 trin til at oprette en app (de har en instruktionsvideo)
- Din app er nu færdig og klar til at blive delt.
Denne app er god, hvis du vil gå skridtet videre end med Appafolio. Du har flere muligheder, men kan stadig ikke lave den mest komplicerede app i dette program.
Appsmakerstore
Appsmakerstore er den mest overskuelige appmaker. Hvis du vil designe din helt egen app, samtidigt med du ønsker en masse funktioner, så er Appsmakerstore perfekt til dig. Her kan du finde flere features, som du kan tilføje til din app.
Dog er Appsmakerstore ikke gratis. Du kan finde en gratis udgave, men hvis du vil have glæde af de forskellige features, koster det $9 om måneden.
Appery.io
Appery er en utrolig brugervenlig side, hvor du kan læse en masse guides, instruktioner og informationer, som du skal bruge, når du laver din egen app. De guider dig igennem hele vejen, så du har altid en beskrivelse at følge. Hvis du klikker dig ind på Appery.io, kan du finde deres egen instruktionsside, som du kan følge, hvis du vil lave din egen app.
Sådan får du din app godkendt
Når du har lavet din egen app, skal du først og fremmest have den godkendt, inden du kan dele den med omverdenen. Du skal enten have den godkendt i App Store eller Google Play. Du kan også ansøge om at få den godkendt begge steder. Hvis du ikke gør dette, så er der ingen der kan finde din app og downloade den ned på deres smartphone. Hvis du for eksempel vælger Appsmakerstore, kan du nemt og hurtigt få den godkendt på både Google Play og App Store, da denne app er til både Android og Iphone. Men hvis du vælger én af de andre programmer, kan du ikke få den godkendt begge steder, da disse programmer kun laver apps til enten Iphone eller Android.