Hacking

Hacking er kort sagt uberettiget adgang til en andens computer eller it-system. En hacker er den person, som skaffer sig denne adgang. Når vedkommende har adgang til computeren kan han eller hun få adgang til mailkonti, forskellige online profiler og programmer, uden ejeren af computeren når at opfange det. Hackeren kan både ændre, fjerne eller tilføje oplysninger, ligesom han eller hun kan offentliggøre hvad som helst på ejerens online profiler, sende mails fra ejerens mailkonto og andet. I Danmark straffes hacking med op til seks år. Det er dog kun under skærpede omstændigheder, at en hacker får seks års fængsel. Som regel straffes vedkommende med bøde eller fængsel i halvandet år.

Hvis du bliver udsat for hacking, skal det meldes til politiet, og du skal sikre at have beviser. Beviser kan eksempelvis være, hvis hackeren har efterladt digitale spor.

Hacking var oprindeligt et positivt begreb, som dækkede over computer-nørder fra MIT i 1960’erne. Hacker-fænomenet byggede på idéen om fri adgang til viden. Hackerne brugte effektive løsninger på tekniske problemer, og var i den forstand derfor ikke kriminelle eller skulle ses som noget negativt. Hacker-fænomenet var dog allerede kendt fra det amerikanske militærsystem, Arpanet. Her hackede man for at få adgang til stærkere processorer. Man forsøgte altså at udnytte store computersystemer optimalt.

Men i takt med samfundets udvikling og stigende digitalisering skulle hacking blive mere alvorligt. Der er så meget i dag, som er baseret på teknologiske løsninger, og meget af det kan få store konsekvenser, hvis det ender i de forkerte hænder. Alle kan i princippet være hackere, og der findes i dag også godtroende hackere. Disse kan blandt andet finde huller i sikkerhedssystemer eller andet som er til gavn for enkeltpersoner eller virksomheder. Ondsindede hackere kan foretage sig al mulig forskellig digital kriminalitet, herunder identitetstyveri, tømme bankkonti, offentliggøre personlige oplysninger fra dem, de hacker, eller ”bare” lave hærværk. Udover gode og onde hackere, kan de opdeles i fire grupperinger. Kriminelle hackere, script kiddies, statslige aktører og hacktivister. De kriminelle hackere snyder sig til penge eller personoplysninger, overtager hjemmesider eller andet, som går ud over andre i en negativ forstand. Script kiddies nedlægger hjemmesider, men uden et (tydeligt) formål. De gør det primært fordi de kan, og kræver ikke løssumme eller andet. Statslige aktører defineres som dem, der overvåger uberettiget. Det er offentlige aktører, som udnytter systemer til at overvåge virksomheder eller borgere. De bruger ofte deres informationer i militære sammenhænge eller såkaldt moderne industrispionage. Hacktivister er en sammensætning af hackere og aktivister. De hacker ikke af økonomiske årsager, men i stedet politiske overbevisninger. Netværket Anonymous går under hacktivist-kategorien. Hacktivister har i de seneste år deltaget i politiske protester og har været med til at gennemføre angreb mod eksempelvis Politiets Efterretningstjeneste. Det er sjældent, at hacktivister angriber enkeltpersoner, men fokuserer i stedet på større virksomheder eller institutioner. Hacking er altså et bredt begreb, og det er meget forskelligt hvad der motiverer hackerne. Hacking skal derfor ikke altid forbindes med noget negativt og cyberkriminelle, men også organisationer som vil borgerne det bedste.