Facebook blev grundlagt i midten af 00’erne som et socialt medie for de studerende, der gik på Harvard Business School i USA. Sidenhen har mediet udviklet sig til, at alle uanset baggrund har kunnet oprette en bruger på siden.
Dette er efterhånden 10 år siden, og i dag er Facebook verdens mest besøgte hjemmeside på
internettet med mere end 1,7 milliarder månedlige brugere her i blandt mere end 3,4 millioner danskere.
Med så mange brugere der dagligt deler opslag, skriver kommentarer, uploader billeder, opdaterer private informationer osv., kommer Facebook pludselig i besiddelse af en enorm mængde informationer om os som mennesker - dette kaldes også for Big Data.
Mange danskere er sandsynligvis ikke klar over, hvordan at alle deres informationer bliver brugt af Facebook på den ene eller anden måde. Allerede ved oprettelsen deler man personlige informationer som e-mail, adresse, telefonnummer, for- og efternavn og lignende. Det er meget gængse informationer, som man også typisk udfylder, hvis man vil oprette en bruger på en webshop, et forum og andre steder online. Derfor kan det virke meget harmløst, men informationsmængden du overdrager til Facebook stopper ikke ved din adresse og dit efternavn.
Udover at kende din personoplysninger ved Facebook alt om dit privatliv, og hvem du er som person. Her er en liste, der giver overblik over, hvor meget de faktisk ved:
- Navn, adresse, telefon og e-mail
- Køn, alder, fødeby, fødselsdag
- Venner, nuværende og tidligere kollegaer samt familie - og hvordan I er i familie
- Din nuværende og tidligere arbejdsplads
- Dit nuværende og tidligere kærlighedsforhold
- Dine politiske holdninger og din religiøse overbevisning
- Begivenheder du har været til - og hvor de er
- Steder du har besøgt - og hvornår du har besøgt dem
- Hvilke musikgenrer, film, bøger, computerspil, mad, sport, tøj, kendte mennesker, tv-serier, dyr osv., som du kan lide
Men listen stopper ikke her. Når man opretter en profil på Facebook, er der en lang række af vilkår og betingelser, man skal acceptere. På den liste, som vi selvfølgelig læser, inden vi klikker accepterer, er der et punkt, der beskriver, hvordan Facebook overtager ejerskab over alt, du uploader. Det betyder, at alle billeder og videoer, du har lagt op på siden, er deres ejendom til fri afbenyttelse. Det betyder også, at alle de ”private” chatbeskeder, du har skrevet med dine venner bliver gemt på en server. Og det er uden betydning, hvorvidt du sletter indholdet eller din profil er privat.
Men hvad bruger Facebook alle disse informationer, billeder, videoer og chatbeskeder til? Det åbenlyse svar er reklameindtægter. De kan skræddersy deres annoncering ud fra et næsten uendeligt antal variable pga. deres store informationsbesiddelse. Det gør de også igennem de cookies, der bliver indsamlet fra andre websites, du besøger, imens Facebook er åbent.
Disse data kan dog udnyttes til meget andet end simpel annoncering. Forestil dig et rekrutteringsbureau, der skal bruge en kandidat til et job og henvender sig til Facebook for at købe informationer om en potentiel medarbejder. Via disse ovenstående informationer kan de se, hvor længe han tidligere har været i job, og hvordan han trives. Det er muligt at se via gamle chatbeskeder, om han har talt dårligt om ledelsen med sine tidligere kollegaer, eller måske har pjækket fra arbejdet. De kan også se, om han er tilbøjelig til at sidde og lave ingenting på arbejdspladsen, fordi Facebook ved, hvornår han har været online. Det er blot et eksempel på, hvor meget Facebook ved om dig, og hvor meget disse informationer kan bruges til.
