I takt med den stigende digitalisering, oplever vi samtidig en stadigt stigning af digital gennemsigtighed, forstået på den måde at virksomheder, regeringer mv., i højere grad har mulighed for at få indsigt i hvordan forbrugere begår sig på
internettet. Det kan både anskues som en stigende overvågning eller som højere sikkerhed. Sandheden ligger nok et sted midt i mellem. Der er altså både fordele og ulemper ved den stigende digitalisering og gennemsigtighed herom, og grænserne er individuelle.
Google, som er en søgemaskine gemmer utallige af oplysninger om forbrugerne. Som du nok har oplevet, hvis du bruger Google, foreslår Google selv at afslutte din søgning, når du har skrevet et ord eller påbegynder en sætning. Det forslag, som Google kommer med er baseret på tidligere søgninger. Alt hvad du søger efter på Google, bliver således gemt, men du får samtidig indblik i hvad andre søger efter. Og det er ikke kun selve søgningen, Google gemmer, men også dato, tidspunkt og lokalitet, hvis du har givet lov til det. Så snart du er logget ind på din Google-konto, hvilket de fleste er konstant når de er online, bliver gemt, og deles med andre sider. Hvis du søger efter noget med din stemme, såkaldte stemmesøgninger, vil du også kunne høre disse. Din søgning og stemme bliver altså også lagret sammen med alle dine andre oplysninger. Der er kommet en feature, som giver mulighed for at slette dine søgninger. Det vides dog ikke helt, om søgningerne kun er slettet for dig og fra din computer, og at Google således stadig har dine oplysninger gemt, eller om de reelt set slettes fra Google også.
For at få et overblik over hvilke oplysninger Google gemmer om dig, kan du tage et Privatlivstjek på din Google-konto. Her kan du få indsigt i, hvilke oplysninger, du har givet Google adgang til. Du kan ændre hvilke oplysninger, Google må gemme om dig, hvilke der må gives videre, hvem der kan se hvad du uploader osv.
Google har i 2015 investeret 210 millioner kroner i et af USA's mest fremherskende forsikringsselskaber, Oscar Health Insurance. En af idéerne er, at man betaler sin sundhedsforsikring ud fra hvor aktiv man er. Man kan eksempelvis opnå rabat ved at gå et bestemt antal skridt om dagen. Hvor aktiv kunden er kan undersøges ved at kunden benytter et fitness-armbånd, som udleveres gratis. At dette er muligt, og har succes indikerer, at virksomheder med store datamængder har større bevægelsesfrihed i branchen, hvilket vækker stor opsigt blandt eksperter og iagttagere. Konceptet sammenlignes med, at elitebilister får billigere forsikringer end dem, som har været involveret i uheld.
Det er en forholdsvis nytænkning inden for forsikringsbranchen, men ses allerede flere steder i Skandinavien. Blandt andet Alka tilbyder rabat på forsikringen, hvis man etablerer en boks i bilen der holder øje med kørslen. Her pointerer Alka, at oplysninger kun bruges såfremt bilen er udsat for uheld. Et mindre selskab ved navn Nem Forsikring går skridtet videre, og vil overvåge via en app. Formålet er at give gode råd og vejledning omkring trafiksikkerhed og benzinforbrug. Der er dog som nævnt stadig både fordele og ulemper ved denne slags udvikling.
Den digitale overvågning har som bekendt mange sider, og vi er som forbrugere nødt til at tage stilling til hvad vi offentliggør på nettet, hvis vi vil have indflydelse på hvor meget virksomheder har adgang til vores privatliv.
