Populære udbydere

ÆGTE FRI tale
5 stjerner
4,6/5 baseret på 1.403 Trustpilot anmeldelser
  • Ingen binding, ingen gebyrer

  • Nordens stærkeste netværk

  • Danmarks bedste kundeservice

Første måned til 0,-
5 stjerner
4,7/5 baseret på 1.136 Trustpilot anmeldelser
  • Gratis oprettelse

  • Ingen binding

  • Ingen gebyrer

Ekstra EU data!
4 stjerner
4,1/5 baseret på 21.865 Trustpilot anmeldelser
  • Ingen binding

  • Bedst til prisen

  • Virker i hele EU

Microsoft fyrer igen medarbejdere

  • Indholdsfortegnelse

    3 punkter

  • Læsetid

    1 minutter

  • Siden er opdateret

    28/03-2024

Den seneste tid har Microsoft stået over for en række udfordringer, og har været gennem flere fyringsrunder.
Det mest spektakulære ved situationen er, at Microsoft helt lukker Skype-afdelingen i London. Microsoft har udtalt til Financial Times at målet har været at forene Skype og Yammer.
De fleste kender og bruger Skype, som giver millioner af mennesker verden over mulighed for at dele indhold og foretage telefon- eller videoopkald. Yammer er et privat, socialt netværk, primært brugt af virksomheder. Al kommunikation, som sker gennem Yammer er privat og kun synlig for valgte brugere, hvilket gør det meget brugbart for virksomheder.
Foreningen af de to funktioners roller koster 220 personer jobbet hos Microsoft-afdelingen i London. Der er i alt omkring 400 ansatte i den afdeling. Herudover har netop denne episode skabt stor opmærksomhed fordi Skype blev etableret i Europa, men nu skal flytte til Redmond i USA.
Ydermere har Microsoft den sidste uges tid udleveret fyresedler til omkring 300 medarbejdere i blandt andet Seattle-området.
Udelukkende på baggrund af mobil-divisionen, har Microsoft annonceret at der skal nedlægges 1850 stillinger. Denne annoncering skete i maj 2016, og allerede i juli 2016 blev det meddelt, at Microsoft ville afskedige 2850 yderligere stillinger.
Disse fyringsrunder kommer vel og mærke efter at virksomheden har skåret ned med 18.000 stillinger under Satya Nadella, Microsofts CEO.
Det er specielt mobilmarkedet, som har været en udfordring for Microsoft, og har været skyld i mange af fyringerne. Microsoft måtte blandt andet fyre 7800 medarbejdere udelukkende som resultat af mobil- og smartphonemarkedets udvikling. Samtidig med, at det skete i 2015 foretog Microsoft en afskrivning på omkring 51 milliarder kroner grundet købet af Nokias mobil-division, som virksomheden i en tid overtog for cirka 40 milliarder kroner.

Mircosoft klarer sig stadig godt

På trods af alle disse fyringsrunder, kører det ret godt for Microsoft.
I det sidste årsregnskab havde virksomheden en omsætning på 85 milliarder dollars, hvilket svarer til cirka 561 milliarder danske kroner. Nettoresultatet var på godt 111 milliarder kroner og regnskabet viste også, at der var cirka 114.000 ansatte.
I Danmark er der cirka 550 medarbejdere ansat hos Microsoft, og 300 i Microsoft Business Solutions. Afdelinger blev sidste år slået sammen og fik hovedkvarter i Lyngby. Formålet var blandt andet, at skabe bedre dynamik i virksomheden ved blandt andet at medarbejderne skulle blande sig mere med hinanden for at give mulighed for mere inspiration til den enkelte medarbejder. Det medførte samtidig, at medarbejderne ikke længere havde faste siddepladser, men rykkede rundt alt efter opgave. Hertil kom der flere kreative områder med både sofaer og kaffemaskiner, hvortil formålet var at øge kreativiteten hos den enkelte medarbejder. Undersøgelser viser nemlig, at kun 14% af medarbejderne får deres idéer på arbejdspladsen. Det ville Microsoft Danmark gøre op med, og lagde derfor de to kontorer sammen for at skabe et bedre miljø.
Alt i alt ser det altså ud til at Microsoft klarer sig godt og samtidig tager sig godt af medarbejderne - dem, der får lov at blive vel og mærke.

Populære udbydere

ÆGTE FRI tale
5 stjerner
4,6/5 baseret på 1.403 Trustpilot anmeldelser
  • Ingen binding, ingen gebyrer

  • Nordens stærkeste netværk

  • Danmarks bedste kundeservice

Første måned til 0,-
5 stjerner
4,7/5 baseret på 1.136 Trustpilot anmeldelser
  • Gratis oprettelse

  • Ingen binding

  • Ingen gebyrer

Ekstra EU data!
4 stjerner
4,1/5 baseret på 21.865 Trustpilot anmeldelser
  • Ingen binding

  • Bedst til prisen

  • Virker i hele EU