Det skal du vide: Mobil på afbetaling

Hos rigtig mange mobilselskaber og forhandlere er det blevet populært at tilbyde mobiler på afbetaling. Klik her og find ud af, hvad du skal kigge nærmere på.

Hos rigtig mange mobilselskaber og forhandlere er det blevet populært at tilbyde mobiler på afbetaling. Er du på udkig efter en ny mobiltelefon, skal du derfor overveje, om den skal købes på afbetaling eller kontakt. Læs med videre her for at finde ud af, hvad du skal kigge nærmere på.

Køb en mobil på afbetaling

Det kan virke meget fristende at købe en mobil på afbetaling. Det tilbydes i dag hos de fleste mobilselskaber og forhandlere. Her har du mulighed for at købe en mobil ved blot at betale et mindre beløb hver måned. Dog skal du være opmærksom på, at der som regel følger et dyrere mobilabonnement med i købet.

Det betyder, at du betaler penge for både mobiltelefonen og mobilabonnementet hver måned. Et mobilabonnement skal helst passe til dit behov, og de kan sagtens findes i billige prisklasser i dag.

Men med en mobil på afbetaling medfølger der typisk mobilabonnementer, der er langt over, hvad du har brug for. Derfor betaler du mere, end hvad du egentligt behøver. Du kan dog også finde nogle mobilselskaber, der tilbyder, at du selv har mulighed for at vælge et mobilabonnement. Dette er klart en fordel, så du kan få et mobilabonnement, som bedre passer til dit forbrug.

Fælles for disse to ting er, at du uanset, hvad du vælger, bliver pålagt et mobilabonnement hos det specifikke selskab.

Kan jeg købe en mobil på afbetaling uden et mobilabonnement?

På grund af ovenstående tænker du nok, om det ikke er muligt at købe en mobil på afbetaling uden et mobilabonnement. Og jo – det er det rent faktisk! Flere forhandlere er nemlig opmærksomme på, at det kan være meget dyrere at købe en mobiltelefon på afbetaling end kontant hos de forskellige mobilselskaber. Se f.eks. her hvor du kan købe en iPhone 11 på afbetaling.

Derfor tilbyder flere forhandlere, at du har mulighed for at købe en mobil på afbetaling uden at blive pålagt et abonnement. Her skal du afbetale din mobiltelefon på enten 6, 12 eller 24 måneder typisk. Dette gælder dog også, hvis du vælger at købe mobiltelefonen på afbetaling hos et mobilselskab med mobilabonnementer.

Hvis du vælger at gøre det på denne måde, undgår du, at du ikke har mulighed for selv at vælge mobilselskab og mobilabonnement. Du skal derfor ikke betale flere penge for din mobil, da der ellers kan være en ret stor prisforskel på en mobil på afbetaling fremfor en kontantbetaling.

Hvor mange penge kan jeg spare?

At købe en mobil på afbetaling sammenlignet med at købe en mobil kontant er noget, som du altid skal overveje kraftigt. Du har nemlig som regel mulighed for at spare en del penge, hvis du betaler den kontant. Dog kan du til gengæld få en dyr mobiltelefon nemt og hurtigt uden at have det fulde beløb, hvis du køber den på afbetaling. Der er derfor fordele lige så vel, som der er ulemper. Det vigtigste for dig er derfor at overveje, om fordelene opvejer ulemperne, eller om du hellere skal give dig i kast med at spare op til den mobiltelefon, som du ønsker dig. 

Og er der så nogen reel prisforskel? Det kommer an på, hvordan du vælger at gøre det. Hvis du køber mobiltelefonen på afbetaling med et mobilabonnement hos et mobilselskab, vil du i langt de fleste tilfælde, kunne opnå en forholdsvis stor prisbesparelse ved at købe telefonen kontant.

Vælger du i stedet at købe en mobil på afbetaling hos en forhandler, hvor du ikke er underlagt et mobilabonnement, kan det være, at prisen vil være den samme. Det er derfor en fordel altid at undersøge denne mulighed, så du undgår at betale for meget for en mobiltelefon, som du kan finde billigere andre steder – også selvom du ikke betaler det fulde beløb lige med det samme.

Hvem kan købe en mobil på afbetaling?

Om du kan købe en mobil på afbetaling eller ej, afhænger af flere forskellige faktorer. Hvis du ikke er i et register med dårlige betalere, vil der typisk ikke være nogen stopper for, at du har mulighed for at købe en mobil på afbetaling. Hvis du er i et register for dårlige betalere, som for eksempel RKI, kan det være en smule sværere for dig. Her anbefaler vi, at du tager kontakt til de forskellige mobilselskaber eller forhandlere og tager en snak om, hvad de kan tilbyde dig.