I en verden som i stigende grad er præget af globalisering og lande, som er tæt forbundet internt af handel og kommunikation, arbejder EU i høj grad på at nedbryde de barrierer, der eksisterer i mellem medlemslandene. Det betyder også, at EU og dets medlemslande i højere grad forsøger at arbejde henimod, at det skal være lettere og billigere for EU-borgere at opholde sig i andre EU lande. Dette skyldes blandt andet, at man i højere grad rejser rundt internt i landene. Det gælder både i forbindelse med arbejde og fritid. Flere og flere danske familier ynder at rejse til andre EU medlemslande, både i forbindelse med sommerferier, skiferier og øvrige ferier i løbet af året. Derfor ønsker EU at gøre livet nemmere for alle de mennesker.
Billigere telefonbrug fremover
Europa-Parlamentet og Ministerrådet har derfor indgået en aftale om at afskaffe roamingafgifter i EU. Denne aftale skal efter planen træde i kraft pr 15. juni, 2017. Det forudsætter dog, at EU-parlamentet og Ministerrådet godkender planen inden da.
Hvad betyder det for dig som mobilforbruger?
Hvis aftalen træder i kraft vil det altså betyde, at hvis du som dansker har købt et abonnement i Danmark, som indeholder 15 gigabyte, vil du frit kunne bruge af disse 15 gigabyte, når du er ude at rejse. Denne roamingafgift har tidligere forårsaget rigtig store efterregninger for rejsende, som ikke har været opmærksom på den ekstraomkostning i forbindelse med deres rejser. Hvis forslaget går igennem vil man altså fremover slet ikke skulle bekymre sig om denne potentielle efterregning hver gang, man har opholdt sig i udlandet og brugt sin telefon.
Hvor omfattende er aftalen?
Aftalen gør sig gældende for hvert af EU's 28 medlemslande. Aftalen falder også belejligt sammen med sommerferien, som de fleste danskere afholder i løbet af juni, juli og august. Hvis aftalen falder fuldstændig på plads til tiden, vil det altså være noget, som du allerede kan få nytte af på din kommende sommerferie, hvis din destination vel at mærke er et af de 28 EU-medlemslande.
Forslagets oprindelse
Forslaget om en ændring af de gældende EU-regler blev oprindeligt fremsat af Jens Rohde i 2013. Det skyldtes, at en EU-borger betalte flere hundrede procent mere end den reelle pris, når de anvendte deres mobiltelefoner under et udlandsophold i et EU-land. Dette kunne altså hurtigt blive en dyr fornøjelse, og hvis man selv er kommet til at bruge sin mobiltelefon i udlandet uden at tænke over de ekstra afgifter, har man formentlig prøvet at modtage den høje ekstraregning efterfølgende. Jens Rohde betegner derfor denne aftale som en sejr for forbrugerne i de forskellige EU lande. På den måde vil det fremover være endnu lettere at være forbundet med venner og familie, når man er på farten indenfor de europæiske grænser. Det er dog en god idé at sikre sig, at forslaget er blevet godkendt, inden man bruger løs af sin data på sin kommende sommerferie, da det hænder at disse forslag ikke altid kommer helt på plads til den tiltænkte tid.
Kilder: