I dag er vi næsten alle sammen på en eller anden måde afhængige af vores smartphone. Derfor er det altid rart at vide, hvordan du kan oplade den hurtigst muligt. Vi kender det alle sammen. Du står og skal Google noget på
internettet, eller skal finde vej ved hjælp af Google Maps. Eller du står og skal ud af døren, men har glemt at oplade din telefon. Hvad gør du? Ved hjælp af disse små tricks, kan du på ingen tid få opladt din telefon.
Fjern din telefon fra varme
Når din telefon er sat til opladning, kan du sommetider opleve, at den bliver utrolig varm. Dit batteris levetid bliver forringet ved høje temperaturer. Så sørg for at holde din telefon så kold som mulig. Hvis din telefon bliver varm, skal du finde et andet underlag eller fjerne dit cover. På denne måde kan varmen bedre komme væk fra telefonen, og dette vil hjælpe med opladningen.
Sæt din telefon til flytilstand
Hvis du står og skal ud af døren, men mangler batteri på din telefon, skal du gøre brug af dette simple trick. Ved at sætte din telefon på flytilstand, vil din telefon oplade betydeligt hurtigere, end hvis den er på normal tilstand. Din telefon går nærmest i ”dvale” i flytilstand, og der vil ikke blive brugt strøm på hverken bluetooth, 3G, 4G eller Wi-Fi.
Luk apps efter brug og ved opladning
Åbne apps bruger en masse strøm. Sørg derfor altid for at lukke dine apps efter brug eller ved opladning. Selvom du ikke bruger dem, vil de stadig bruge en masse strøm. De vil derfor nedsætte opladningshastigheden, også selvom du ikke bruger din telefon.
Oplad ikke ved brug af USB
Hvis du vil oplade din telefon hurtigst muligt, skal du bruge strømstik og ikke oplade ved hjælp fra USB til din computer. På denne måde vil din telefon hurtigere oplade, og du kan på ingen tid tage den med ud af døren igen.
Lad din telefon være eller sluk den helt
Hvis du ikke har brug for din telefon, vil opladningen gå betydeligt hurtigere, hvis du slukker din telefon helt. Den kan derfor ikke bruge strøm på nogen som helst måde, og du vil opleve at dit batteri hurtigt vil sige 100 % opladt. Du kan selvfølgelig også lade din telefon være tændt uden at bruge den. Dette vil også oplade telefonen betydeligt hurtigere.
Køb et ekstra batteri til din telefon
Hvis du bruger din telefon meget, vil du opleve, at batteriets levetid vil blive svækket, jo længere tid du ejer telefonen. Du kan derfor overveje at købe et nyt batteri til din telefon, så du kan skifte batteri i nødstilfælde. På denne måde vil du aldrig løbe tør for strøm, og du skal aldrig stresse over at oplade din telefon, hvis du skal hurtigt ud af døren.