Taletid
Data
Valgmuligheder
Netværk
Anmeldelser

Blog på telmodi.dk

Sådan sletter du dine cookies

Du får her en guide til at få slettet cookies på din computer eller laptop, idet cookies på din computer både kan betyde fordele og ulemper for dig


Hvad er cookies?

Nu tænker du nok på kager. Men nej! En cookie er en fil på enten din computer, mobil eller Ipad, som gemmer oplysninger om din færden på internettet. Cookies bliver benyttet overalt på internettet. De bruges ofte til at forbedre en hjemmeside. Dog kan cookies også bruges til overvågning til at registrere din færden på forskellige hjemmesider.

Hvorfor du skal slette dine cookies

Du skal altid huske at slette dine lagrede cookies regelmæssigt, da de forhøjer prisen på varer fra internettet. Jo mere du klikker ind på en bestemt vare, jo dyrere vil det oftest blive. Dette ses især med forskellige flyafgange fra forskellige rejsesøgemaskiner. Ved hjælp af cookies sporer disse sider din færden, og hvis du søger på den samme afgang flere gange, ved denne side at du er ude efter lige nøjagtigt denne afgang. På denne måde kan de sætte prisen op og herved tjene flere penge. Så husk altid at slette dine cookies, så du undgår en unødvendig prisstigning på for eksempel flyafgange!

Sådan sletter du dem

Internet Explorer
Hvis du har Internet Explorer kan du slette dine cookies utroligt hurtigt.
- Klik ind på menuen ”Funktioner” og vælg ”Internetindstillinger”

- Vælg indstillingen der sletter alle cookies

Dette kan gøres hurtigt og effektivt - og under 2 minutter! Du kan også slå en indstilling til, der gør at ingen cookies eller data bliver lagret. Klik ind på ”Sikkerhed” og herefter ”In-private browsing”.

Chrome

Hvis du har Chrome og vil slette dine cookies, kan du gøre dette således:

- Klik på ”Svensknøglen” i højre hjørne
- Vælg ”Indstillinger” -> ”Avancerede Indstillinger”
- Klik på sektionen ”Beskyttelses af personlige oplysninger” og ”Indstillinger for indhold”
- Under ”Cookies” kan du nu vælge at tillade eller blokere dem. Du kan også slette de lagrede cookies.

Firefox

Du kan også slette alle dine cookies i Firefox.

- Klik ind på ”Funktioner” -> ”Indstillinger” -> ”Privatliv”
- Her kan du selv bestemme, hvordan dine cookies skal opføre sig. Du kan også slette dem her.

Safari
Vil du ændre på dine cookies eller slette dem, og har du Safari? Så følg disse trin.
- Klik på ”Tandhjulet” til højre i skærmbilledet
- Klik på ”Generelle indstillinger” -> ”Indstillinger” -> ”Sikkerhed”
- Her kan du enten ændre eller slette alle dine lagrede cookies

Lige meget hvilken internetbrowser du har, kan du altid administrere eller slette dine cookies, lige når du har lyst. Hvis du ikke vil blokere alle cookies, er det en god idé at slette dine cookies regelmæssigt.
Til toppen