Taletid
Data
Valgmuligheder
Netværk
Anmeldelser

Blog på telmodi.dk

Skal du købe en stemmestyret assistent til dit hjem?

Skal du købe en stemmestyret assistent til dit hjem?

Én af de nyeste og vigtigste tendenser inden for teknologi, telefoni og AI er stemmestyrede assistenter.


Skal du købe en stemmestyret assistent til dit hjem?

Hvis du er indehaveren af en Iphone eller Ipad, kender du højst sandsynligt Siri, der er Apples stemmestyrede assistent. Siri forsøger ofte at hjælpe med at svare på forskellige spørgsmål, således du lettere finder svaret i din hverdag. 
En stemmestyret assistent er derfor en praktisk del af kunstig intelligens, som vinder mere og mere frem i hverdagen. 

Stemmestyring bliver én af de største tendenser i det næste årti, og markedet udvides hele tiden gradvist. Nogle af de store giganter inden for stemmestyrede assistenter er Google Home Assistent og Amazon Echo.

F.eks. er Google Home smart højtalere, der er stemmestyret og fungerer via Google Assistent. 
Du kan få Google assistent til at tale flere sprog, herunder både dansk og engelsk. Der sker hele tiden en udvikling, men pt. fungerer Google Assistent efter sigende bedst vha. det engelske sprog. 

Hele idéen bag at anskaffe sig en stemmestyret assistent til hjemmet er at lette hverdagen og opleve glæden ved en fed gadget i hjemmet. F.eks. kan du med en stemmestyret assistent og kompatible pærer indstille lyset i hjemmet via stemmestyring. Du kan f.eks. bede din hjemmestyrede assistent (via. enten højtaler eller telefon) om at skrue lyset ned i stuen med 50 %. Du kan også bede den om at slukke lyset, når du har fået lagt dig godt til rette under dynen, og derfor ikke orker at rejse dig igen.
På den måde kan du altså kombinere både din telefon, teknologi og dit hjem til en samlet enhed, der hjælper med at skabe en nem hverdag for dig. 

Er det ikke nok bare at bruge sin Iphone og Siri?

Både og. Det kommer klart an på, hvad du ønsker at bruge en stemmestyret assistent til. 
Fordelen ved at købe en højtaler som enten Amazon Echo eller Google Home er, at den opfanger det du siger i rummet, uanset hvor din telefon befinder dig. Det giver dig en stor frihed, og du kan også bruge din assistent til f.eks. at lave nye aftaler i din kalender på telefonen, uden du overhovedet behøver tage den op af lommen. 

Hvad koster en stemmestyret assistent?

Markedets priser for en stemmestyret assistent varierer.

F.eks. kan du finde Google Home til en vejledende pris på 1099 kr. som det billigste. 
Google Home er deres standard produkt, og er på størrelse med en almindelig lille højtaler.
Derudover findes der også en budget udgave af Googles stemmestyrede assistent, nemlig Google Home Mini. En Google Home Mini fås til en vejledende pris på 379 kr. 
Forskellen på en Google Home og Google Home Mini er foruden prisen, også størrelsen og ekstra funktioner. 
Google Home Mini er derfor en god start til dig, der vil prøve en stemmestyret assistent i hjemme af. 

Amazon Echo og dens assistent Alexa findes ligesom Google Home også i flere udgaver. 
Budgetudgaven Amazon Echo dot 2. generation koster 379 kr., mens den fuldvoksne udgaver Amazon Echo ligger på en vejledende pris på 949 kr. 
Til toppen